Hjem

Velkommen hos Bente Holm Skov Psykoterapi og Familieterapi

Jeg tilbyder familieterapi, parterapi og individuel samtaleterapi i Vanløse eller virtuelt - og også på engelsk

Jeg tilbyder familieterapi og rådgivning til familier, der oplever mistrivsel og udfordringer i relationerne. Familieterapien kan foregå ved personligt fremmøde i Vanløse eller virtuelt og kan både være på dansk og engelsk. 

I parterapi taler vi om, hvad der rører sig i jeres parforhold. Par går i parterapi, fordi der er noget, der er svært tale om. Det kan føles som om, at jeres samtaler altid ender i vrede og sårede følelser. I har måske talt og talt, men føler ikke, at I kommer nogen vegne - eller der kan være helt stille imellem jer. Emnerne kan være mange: jalousi, overvejelser om I vil blive sammen, den ene føler sig ikke set eller hørt, skænderier om bagateller, irritation over den anden, uenighed om opdragelsen af jeres børn eller problemer med delebørnene. Parterapi kan være på både dansk og engelsk.

De fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt behov for at tale om det, der gør ondt eller vækker uro i livet. Det er det psykoterapi – her kaldet samtaleterapi – handler om. Der kan være tale om mange forskellige problemstillinger:

  • Lavt selvværd og selvtillid
  • Depression eller tristhed
  • Ensomhed
  • Angst
  • Sorg og krise
  • Stress og udbrændthed
  • Belastningsreaktioner og PTSD
  • Relationer der udfordrer - det kan fx være til søskende, venner, forældre, din partner, arbejdskolleger eller andre
  • Eksamensangst/præstationsangst
  • At leve med ADHD/ADD
  • At være pårørende til en misbruger

Hvis problemstillingen handler om relationer i familien eller til en partner, så kan det efter et stykke tid og på din egen foranledning give mening at invitere de pågældende ind til en samtale. Individuel samtaleterapi kan være på både dansk og engelsk.

Psykoterapi med fokus på behandling og forebyggelse

Jeg tilbyder psykoterapi for dig, der oplever psykiske belastninger som angst, depressive tilstande, OCD-lignende symptomer, stressrelateret udmattelse, PTSD, tilpasningsreaktioner eller følelsesmæssige fastlåste mønstre.

Jeg har desuden erfaring med at støtte mennesker, der lever med ADHD, ADD eller er på autismespektret – ofte i kombination med overbelastning, angst eller følelsesmæssige udfordringer. Terapien tilpasses individuelt og tager højde for sansefølsomhed, strukturbehov og selvforståelse.

Fælles for de fleste af mine klienter er, at de kæmper med uhensigtsmæssige mestringsstrategier eller relationelle mønstre, som påvirker deres trivsel. Jeg hjælper med at skabe indsigt og støtte til forandring, så du kan opnå mere balance og ro, og mindsker risikoen for udvikling af f.eks. angst og depression.

I parterapien arbejder jeg med tilbagevendende konflikter, følelsesmæssig afstand og fastlåste mønstre. Fokus er ofte på, hvordan psykiske belastninger hos den ene eller begge påvirker relationen. Sammen afdækker vi, hvad der ligger bag, og hvordan I kan finde tilbage til en mere tryg og støttende kontakt.

Jeg er uddannet psykoterapeut og anvender anerkendte metoder. Behandlingen bygger på en faglig vurdering af din situation og sigter mod at fremme psykisk trivsel og forebygge udvikling af sygdom.

Book nu - let og simpelt!